søndag den 25. november 2007

HUSK DET NU!

At leve i nuet er livets teknik


At leve i nuet er livets teknik,
og alle folk gør deres bedste.
Men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.


Og det forrige nu og det kommende nu
blev aldrig i nuet presente,
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.


For det nu, som er gået, er altid forbi
og det næste bli'r aldrig det rette.
Næ, sørg for at nuet, du lever i,
én gang for altid er dette.



Piet Hein

onsdag den 21. november 2007

Siden sidst

Jeg er vejleder på denne uge ting - dvs. jeg kendte til iGoogle i forvejen og havde lavet en personlig startside. Netvibes var derimod ny for mig - men den har vist sig super nem at bruge - så er det jo bare en smags sag, om man vil bruge iGoogle, som mange nok vil foretrække fordi Google bruges til så meget andet - eller om man vil prøve noget nyt! Min forside på netvibes er selvfølgelig lyserød!!!

Ellers kan jeg berette om, at jeg har været til en temadag i Herning i mandags: "Det ta'r kun 5 minutter" - om professionel eksponering af bibliotekets materialer. En udemærket dag som sluttede på Herning Bibliotek, hvor vi så deres nye inventar og flotte udstillinger. Det er der kun 1 ting at sige til: "Det vil vi også ha'!"

Se billeder her: http://www.modul-rs.dk/sider/referencer.asp?side=41&g=1&ref=39

mandag den 12. november 2007

RSS

Jeg har nu arbejdet lidt med RSS feeds og valgte at bruge Google Reader. Vejledningen var rigtig god og jeg abonnerer nu på lidt af hvert. Jeg har valgt at tilføje den til min iGoogle, så jeg straks på forsiden kan se diverse nyheder. Mht. tidsforbrug har jeg i hvert fald brugt 1 time!

torsdag den 1. november 2007

23 ting

Så er jeg klar og venter spændt på, hvad de næste mange uger vil bringe af udfordringer!